Er du vores nye praktikant?
Drømmer du om at blive revisor, så søg ind som revisorpraktikant hos Aros statsautoriserede revisorer.
Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Aros Revision søger vi lige nu praktikanter til vores kontor i Aarhus til start januar 2024.
Hvad regner vi med fra dig
Du er solid i matematik! Du har en god forretningsforståelse og en hel del ambitioner. Du skal ikke være en talknuser fra begyndelsen, men du skal både have evnerne og viljen til at blive det, desuden er du vedholdende, selvstændig, engageret og fagligt passioneret – og du har lyst til at søge en praktikplads ifm. din uddannelse til finansøkonom / finanscontroller.
Hvad kan du regne med fra os
Som praktikant hos Aros Revision har du mulighed for at afprøve, om jobbet indenfor revisionsbranchen er noget for dig. Du vil være tilknyttet en erfaren medarbejder under hele forløbet, hvor du med sparring får mulighed for at prøve dig selv og din viden af i praksis. Efter endt praktikperiode evaluerer vi sammen dit praktikophold i forhold til en potentiel fremtid hos Aros Revision.
I øvrigt tilbyder vi under dit praktikophold
- Frokostordning
- Sociale arrangementer
- Revisionsbranchens bedste kolleger!
Hvis ovenstående kunne have din interesse så send din ansøgning, CV samt eksamensbevis fra din gymnasielle uddannelse til os i formularen nedenfor hurtigst muligt.